Euroens og euroområdets fremtid

Europa er ganske vist i øjeblikket ramt af en krise, hvor euroen er svækket i forhold til dollaren, men det er ikke det, der er genstand for debatten lige nu. Det egentlige problem er, at der igen er begyndt at dukke problemer op i de gældsplagede lande i Europa. Hvilke lande er det?
– Italien
– Grækenland

Hvordan er situationen i Tjekkiet?
Indførelsen af euroen er blevet udskudt i ti år. Vi er stadig i gang med processen og lover EU, at vi planlægger at indføre euroen inden for de næste fem til ti år – det samme har vi sagt i fem til ti år.

– Hvornår trådte euroen i kraft?
Den blev første gang introduceret på markedet den 1. januar 2002 i tolv lande i Den Europæiske Union. Men allerede i 1999 begyndte euroen at fungere som valuta ved kontantløse betalinger.

Hvad er den græske krise?

I 2012 kulminerede den såkaldte græske krise, hvor de fleste eksperter og økonomer forudsagde, at Grækenland ville forlade eurozonen og euroen for bedre at kunne komme på fode igen, genvinde sin økonomiske styrke og vende tilbage til sin oprindelige valuta, drakmen.

Disse spekulationer trak ud i to år, og de fleste økonomer frygtede især, at Grækenland ikke ville være det eneste land, der forlod eurozonen og denne valuta. En dominoeffekt kunne forårsage en stor finanskrise, svarende til den i 1920\’erne i USA eller den, der opstod i de tjekkiske lande i 1950\’erne, hvor inflationen steg for meget, og derfor var en valutareform nødvendig.

Tusinder af mennesker mistede deres livslange opsparing. Mange eksperter og statistikere forudsagde, at andre gældsatte stater ville følge efter Grækenland; efter Grækenland skulle det først være Italien, straks efterfulgt af Spanien, hvilket naturligvis ville føre til eurozonens fuldstændige sammenbrud.

– Gælden er stadig ikke betalt
Især Italien og Grækenland, som har de største problemer med gæld til Europa, slæber stadig rundt på denne gæld. Gælden er dog ikke det eneste, der presser eurozonen. Det er også bevægelsen mod integration, som hovedsageligt støttes af politikere i den vestlige del af Europa. Et lysende eksempel herpå er netop Brexit, som træder i kraft i februar i år.