Fysisk aktivitet

itet Menneskets livsstil har ændret sig markant gennem mange tusinde år. I dag behøver vi ikke længere at være i bevægelse flere timer om dagen for at skaffe føde, men behovet for fysisk aktivitet er stadig en del af vores basale livsfunktioner. Vores krop er simpelthen indstillet til andre livsbetingelser end mangel på bevægelse og et overskud af energiindtag. Når vi forsømmer bevægelse, opstår der forstyrrelser i reguleringssystemerne og helbredsproblemer.

EN STILLESITTENDE LIVSSTIL
Mangel på fysisk bevægelse er et kendetegn ved nutiden, og civilisationssygdomme er den pris, vi betaler for det moderne samfunds komfort. Det er dog ikke den tekniske udvikling, der er skyld i den forværrede sundhedstilstand, men derimod menneskerne selv, som misbruger de fordele, som civilisationen giver dem. Det er en slags ond cirkel, hvor:
· vi bevæger os mindre på arbejdet
· vi derfor er mere under psykisk pres
· træthed tvinger os til at reducere aktiviteten også i fritiden
Vi håndterer psykisk stress ved at spise mere, sidde foran fjernsynet eller computeren i stedet for at træne og dyrke sport regelmæssigt.

REGELMÆSSIG MOTION
· forlænger livet
· mindsker depression, bekymringer og fjerner negative tanker
· øger arbejdsproduktiviteten og arbejdskapaciteten
Naturlig og langvarig fysisk aktivitet kombineret med et passende energiindtag er den bedste forebyggelse og behandling af sygdomme forbundet med en stillesiddende livsstil.

OPTIMAL BEVÆGELSE
Der er dog én hage ved det hele. Det handler om, at det, der er passende for den ene, ikke er nok for den anden og endda kan skade en tredje. Intensiteten af træningsbelastningen, dens art og hyppighed påvirkes af alder, helbredstilstand og træningsniveau. Hvis man ønsker at begynde at træne eller øge sin fysiske aktivitet, bør man altid konsultere en læge, der kan fastslå, om der er kontraindikationer for træning. Det samme gælder, hvis man lider af en kronisk sygdom, og for at opretholde træningens effektivitet og sikkerhed, selv i visse akutte tilstande.